VOKSER UD AF:
Abstrakte, lyriske, poetiske er ord man kan sætte på Elisabeth Weggers malerier. Med beskrivelsen geometrisk optagethed kommer man et skridt nærmere billedernes indhold. Mønster ligger lige for, og endelig må fremhæves sammenstødet mellem det meget kontrollerede og det kaotiske. Billederne fortæller om og beskriver lige præcis den kontrast.
Nogle af Elisabeth Weggers lærreder får os til at tænke på kosmos: kloderne og rummet. Der er kloder, endog ternede, der svæver rundt i kosmos. Der er linier, der forbinder billedets farver og indhold og får blikket til at gå dybere end til billedfladen. Der er et større rum på spil, og overalt i billederne er der denne længsel, et stadigt ønske om trancendens.
I andre billeder er der lag på lag. Billedet er bygget op af lag, hvor de bageste er kaotiske, tilsyneladende formløse, og herfra opstår der, oven på, og som vokset ud af det første og underste lag, geometriske figurer. Ofte med mindelser om det organiske, om blade, blomsters blade, men nu yderligere forfinet gennem det strengt geometriske. Processen kan aflæses som en vækst fra det formløse til det formede, fra det mulige til muligheden, og fra natur til kunst. Hovedindtrykket er en stadig, vibrerende poesi. Billedet er færdigt, elementerne står stille, men billedernes hemmelighed og tiltrækning er deres fortsatte og vibrerende poesi.
Louis Jensen, forfatter
